Stum betydning

Ordet stum betyder, at en person er ude af stand til at tale eller mangler evnen til at tale. Det kan enten være midlertidigt eller permanent. Det bruges også nogle gange metaforisk til at beskrive noget, der er stille eller lydløst.

Eksempler på brug

  • Den stumme film vandt en Oscar.
  • Han var stum af overraskelse.
  • Stumme bønner blev sendt mod himlen.
  • Hun gav ham et stumt nik.
  • Stumtænderne skal straks undersøges af en tandlæge.
  • Barnet stirrede stumt ud i det tomme rum.
  • Historien efterlod os alle stumme af forundring.
  • Det var en stum aftale mellem de to parter.
  • Stumme vidner blev præsenteret i retten.
  • Hans stemme blev stum af sorg.

Synonymer

  • Tavshed
  • Ordløs
  • Tavs
  • Tyst
  • Mundlam

Antonymer

  • Talende
  • Snakkende
  • Ordgiørende

Etymologi

Ordet stum har sin oprindelse i oldnordisk stumr, som betyder tavshed eller stille. I moderne dansk bruges udtrykket stum for at beskrive en person, der ikke kan tale, enten permanent eller midlertidigt. Ordet kan også bruges i en mere symbolsk betydning, f.eks. om noget, der ikke udtrykkes med ord eller lyde.

pedantisknerverykinddistorsionadditionmenighedtlvintervejrortogonalattitude