Protestant betydning

Ordet protestant på dansk refererer til en person eller en gruppe, der tilhører de vestlige kristne kirker, der er opstået som en del af Reformationen. Protestantismen opstod i det 16. århundrede som en protest mod den romersk-katolske kirke. Protestanter tror på Bibelen som den eneste autoritet for tro og praksis og understreger betydningen af individuel tro og nåde.

Eksempler på brug

• Protestantismen er en af de store kristne trosretninger.
• De fleste danskere betragtes som protestanter.
• Martin Luther var en af de første protestanter.
• Protestantiske kirker har ofte en enklere indretning end katolske kirker.
• Reformationen var en afgørende periode for protestantismen.
• Det protestantiske trosfællesskab er præget af mangfoldighed.
• En protestant tror på nåden alene.
• Fejringen af Reformationsdagen hører til protestantiske traditioner.
• Troen på Bibelen som eneste autoritet er central i protestantismen.
• Nogle protestantiske kirker døber kun voksne.

Synonymer

• protestant
• protestantisk
• evangelisk
• reformatorisk
• protestantisme

Antonymer

• Katolik
• Ortodoks kristen
• Konservativ kristen

Etymologi

Ordet protestant stammer fra det latinske ord protestans, der betyder at vidne for. Ordet blev først brugt i det 16. århundrede til at beskrive tilhængere af den kristne reformator Martin Luthers protest mod den romersk-katolske kirke. Protestanterne protesterede mod visse praksisser og læresætninger i den katolske kirke og dannede deres egne kirkeretninger baseret på reformatoriske principper. Today, termen protestant bruges bredt til referere til medlemmer af ikke-katolske kristne kirker.

omstillingsparat • default • sammenskudsgilde • guldkorn • hvede • nu • lavine • kim • aflejringer •