Forfatning betydning

Ordet forfatning refererer til den grundlæggende lov eller regler, der styrer en nations politiske system og struktur. Det kan også henvise til en persons fysiske eller mentale tilstand. For eksempel kan man sige Danmarks forfatning for at beskrive den danske grundlov.

Eksempler på brug

• En forfatning er grundloven, der fastlægger et lands politiske og juridiske struktur.
• Danmark har en parlamentarisk forfatning, hvor regeringen er ansvarlig over for Folketinget.
• Nogle lande har en skreven forfatning, mens andre har en uskreven forfatning.
• EU har en traktatbaseret forfatning, der regulerer samarbejdet mellem medlemslandene.
• Forfatningen sikrer borgernes rettigheder og beskytter dem mod vilkårlig magtudøvelse.
• Forfatningen kan ændres gennem en grundlovsændring vedtaget af et flertal i Folketinget.
• Nogle forfatninger indeholder også bestemmelser om samfundets økonomiske struktur og velfærdsordninger.
• En demokratisk forfatning er kendetegnet ved magtens deling mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.
• Begrebet forfatning stammer fra det latinske ord constitutio, der betyder oprettelse eller grundlæggelse.
• En forfatning kan ses som et lands juridiske fundament, der regulerer magtfordelingen og borgerrettighederne.

Synonymer

• grundlov
• konstitution
• forordning
• lovgrundlag
• regulativ

Antonymer

• Lov
• Grundlov
• Udformning
• Konstitution

Etymologi

Ordet forfatning stammer fra det tyske ord Verfassung, som igen har rødder i det latinske ord constitutio og betyder sammensætning eller opbygning. I dansk bruges forfatning primært om den grundlæggende lovgivning og organisation af et land, herunder forholdet mellem statens magtbeføjelser og borgernes rettigheder.

talon • hit • ekstra- • eksil • scenarie • ad- • timing • metodik • guldkorn •