Dispositiv betydning

Ordet dispositiv i dansk refererer til en enhed eller mekanisme, der er designet til at udføre en bestemt funktion eller opgave. Det kan også henvise til en juridisk betegnelse for de regler og retningslinjer, der styrer domstolsbehandlingen af en sag. Samlet set bruges dispositiv til at beskrive noget, der er organiseret eller ordnet med et specifikt formål for øje.

Eksempler på brug

• Det juridiske dispositiv fastsætter reglerne for kontraktindgåelse.
• Vi skal undersøge det teknologiske dispositiv for fejl.
• Dispositivet er designet til at forbedre effektiviteten i produktionen.
• Han havde svært ved at forstå funktionen af det komplekse dispositiv.
• Dispositivet er essentielt for at sikre overensstemmelse med lovgivningen.
• Det medicinske dispositiv er godkendt til brug på mennesker.
• Ingen må ændre på dispositivet uden tilladelse fra ledelsen.
• Dispositivet skal opdateres regelmæssigt for at sikre optimal ydeevne.
• Vi har brug for flere ressourcer til at implementere det nye dispositiv.
• Dissektion af dispositivet viste en designfejl, der skal rettes.

Synonymer

• Apparat
• Enhed
• Instrument
• Værktøj
• Redskab

Antonymer

• Apparat
• Redskab
• Genstand
• Værktøj

Etymologi

Ordet dispositiv stammer fra latin dispositivus, som betyder arrangerende eller ordnende. På dansk refererer dispositiv typisk til en bestemmelse eller regel, der er fastlagt i en juridisk eller administrativ kontekst for at regulere eller guide et forløb eller en handling. Dispositivet kan ses som en ordning eller struktur, der er etableret for at styre og organisere en given situation eller proces.

herre • elokvent • elokvent • ligament • montering • inkvisition • bryggeren • rusmiddel • suite •