Begavelse betydning

Ordet begavelse refererer til en persons evne eller talent inden for et bestemt område. Det kan for eksempel handle om en persons evne til at tegne, synge, skrive eller løse matematiske problemer. Begavelse indikerer en naturlig evne, som personen har med sig fra fødslen, og som kan udvikles og forbedres gennem træning og uddannelse.

Eksempler på brug

• Hun havde en unik begavelse for musik.
• Han blev rost for sin store begavelse som kunstner.
• Barnet viste tidligt en begavelse for matematik.
• Hans begavelse for at tale sprog imponerede alle.
• Skolen opdagede hendes begavelse for at skrive historier.
• Det kræver træning at udvikle ens begavelse fuldt ud.
• Det er vigtigt at anerkende og støtte børns begavelse.
• Hun vidste ikke, at hun havde en skjult begavelse for dans.
• Nogle gange er begavelse ikke så let at spotte på overfladen.
• Det er en sand glæde at se ens begavelse blomstre og vokse.

Synonymer

• Talent
• Evne
• Kompetence
• Gave
• Færdighed

Antonymer

• Talent
• Kundskab
• Kompetence
• Evne
• Ukendte

Etymologi

Ordet begavelse stammer oprindeligt fra det olddanske ord begaver, som betyder at udstyre med evner eller talenter. Ordet begavelse refererer derfor til en persons naturlige evner, talent eller intelligens. Det kan også bruges mere generelt om en gave eller en særlig egenskab, som en person besidder.

auditor • hybridkrig • sightseeing • bobs • pct. • sofist • up to date • mysterium • psilocybinsvamp • vraggods •